Brudemodens skiftende farver og former fortæller om tidens smag og om forholdet mellem festtøj og hverdagstøj. Den hvide kjole har ikke altid været det oplagte valg for danske brude, og mange af nutidens snit har rødder i tidligere årtier. Forskellen på et strutskørt og et glat skørt gør det lettere at sætte ord på de historiske udtryk. Selv et ærmes form eller taljens placering kan give en ny kjole præg af en anden tid.
Hvilke stilarter prægede den tidlige danske brudemode?
I Danmark blev mange brude i 1800-tallet gift i en sort kjole. Det står i skarp kontrast til nutidens forestilling om hvid som den selvfølgelige bryllupsfarve. Den sorte kjole lå tættere på andet fint tøj end på den særlige brudegarderobe, vi kender i dag. På et gammelt bryllupsfotografi afslører kjolens farve derfor ikke altid bruden. Tilbehør som slør kan være et tydeligere tegn på anledningen.
Omkring 1920 havde hvid fået en fremtrædende plads i dansk brudemode. Ordet traditionel dækker altså over forskellige udtryk, når det bruges om brudekjoler. Den hvide kjole repræsenterer én historisk tradition, mens en mørk kjole kan pege længere tilbage i dansk påklædningshistorie.
Farve og snit fortæller hver sin del af historien. To hvide kjoler kan se vidt forskellige ud, hvis den ene følger kroppen, og den anden har et stort skørt. Silhuet betyder tøjets ydre form, mens taljemarkeringen viser, hvor kjolen fremhæver kroppens midte. Med de betegnelser kan du beskrive, hvad du ser, i stedet for blot at kalde kjolen gammeldags eller romantisk. Taljemarkeringen, som også er et vigtigt konstruktionsgreb i eksklusiv brudemode
, kan flyttes op eller ned for at ændre kjolens proportioner.
Du behøver ikke kopiere en hel påklædning for at låne et historisk udtryk. En mørk kjole med et enkelt slør kan tage udgangspunkt i den ældre danske tradition. En lys kjole med høj hals og lange ærmer henter i stedet sit historiske præg i detaljerne omkring ansigtet og hænderne.
Brudemode med korte skørter og lange linjer
I slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne var korte brudekjoler med tyl og strutskørt populære. Pastelfarver hørte også til periodens brudemode. Kort betød ikke nødvendigvis lårkort. Et skørt kunne slutte omkring knæet eller længere nede på læggen og stadig adskille sig tydeligt fra en gulvlang kjole.
Strutskørtets form opstår, når stoffets fylde eller et underskørt løfter det væk fra benene. Tyl er et fint netstof, som kan ligge i flere lag under eller over skørtet. En markeret talje og et udstående skørt skaber en tydelig kontrast mellem overdel og underdel. Den kortere længde giver skoene en mere fremtrædende plads.
Mod slutningen af 1960’erne vandt lange, glatte brudekjoler frem som et alternativ til de korte strutkjoler. Forskellen ligger især i stoffets fald. Skørtet danner en lang linje ned mod gulvet i stedet for at stå ud omkring kroppen. Glat beskriver her silhuetten, ikke stoffets overflade eller mængden af pynt.
1970’ernes brudemode spændte bredt. Lange hvide kjoler fandtes side om side med lårkorte kjoler med batikmønster. Batik er en farveteknik, hvor dele af stoffet beskyttes mod farven, så der opstår mønstre. Årtiets udtryk rækker derfor ud over blondekjoler og løse snit. På inspirationsbilleder kan du se efter konkrete forskelle:
- Hvor skørtets kant slutter i forhold til knæ og ankler.
- Om stoffet står ud fra kroppen eller falder tættere ind mod benene.
- Hvor tydeligt kjolen markerer taljen.
- Om farven er ensartet eller indgår i et mønster.
Fra store prinsessekjoler til kropsnære snit
Store prinsessekjoler satte et markant præg på brudemoden i 1980’erne og 1990’erne. En tætsiddende overdel og et fyldigt skørt kendetegner også designer brudekjoler i prinsessestil. Kontrasten mellem den smalle overdel og skørtets bredde skaber silhuetten. Pynten varierer, og en prinsessekjole kan sagtens have en enkel overflade uden perler eller blonder.
Det store skørt kræver plads omkring benene. Under prøvningen kan du sætte dig på en stol og vende dig i kjolen for at mærke, hvordan stoffet følger bevægelserne. Et slæb er den del af skørtet, der fortsætter bagud hen over gulvet, og det påvirker også kjolens bevægelse. Skørtets fylde og slæbets længde kan du vælge hver for sig, selv om de ofte optræder sammen.
I 00’erne blev stropløse kjoler et fremtrædende udtryk. Stropløs beskriver overdelen, men siger ikke noget om skørtets form. Den samme åbne halsudskæring kan derfor sidde på en stor balkjole og på en smal kjole. Overdelens konstruktion skal holde den på plads uden skulderstropper, og det stiller særlige krav til pasformen omkring brystkasse og talje.
I 10’erne prægede kropsnære, figursyede snit brudemoden. Sømme og indsnit former den figursyede kjole efter kroppen. Nogle kjoler følger hofterne og åbner sig længere nede, mens andre holder en smal linje mod gulvet. Se først på omridset, når du sammenligner billeder fra perioderne. Blonder kan trække opmærksomheden væk fra forskelle i konstruktionen omkring hofter og knæ.
Historiske detaljer i en nutidig brudegarderobe
En kjole behøver ikke være gammel for at have et historisk udtryk. En ny model kan låne længden fra 1950’ernes festtøj eller den glatte silhuet fra slutningen af 1960’erne. Her ligger forskellen på vintage og vintageinspireret. Vintage betegner tøj fra en tidligere periode, mens vintageinspireret tøj er nyere tøj med historiske referencer. Leder du efter et originalt stof eller en bestemt ældre konstruktion, så undersøg kjolens alder og forarbejdning.
Begynd med det element, du holder mest af. Er det skørtets fylde, kan du prøve en enkel overdel til. Foretrækker du den høje hals, kan resten af kjolen have et mere afdæmpet udtryk. Færre detaljer omkring det valgte element giver det mere plads. En kort kjole kan vise sin historiske inspiration uden handsker og en frisure fra samme periode.
Stoffet påvirker også udtrykket. Et fastere materiale holder skørtets form, mens et blødere falder tættere omkring kroppen. Blonder er et mønstret tekstil med åbne partier, ikke en betegnelse for et bestemt kjolesnit. En kropsnær kjole og en vid prinsessekjole kan derfor have blondeærmer og stadig bevare hver sin silhuet.
Tilbehøret kan fremhæve eller nedtone kjolens historiske træk. Et langt slør giver en enkel kjole et ceremonielt præg, mens et kortere slør lader mere af ryggen være synlig. Prøv tilbehøret sammen med kjolen, og se den både forfra og bagfra. Et slør med tæt mønster kan eksempelvis dække en sløjfe i nakken helt.
Hvad adskiller en prinsessekjole fra en minimalistisk brudekjole?
Prinsessekjole betegner først og fremmest en silhuet med tætsiddende overdel og stort skørt. Minimalistisk beskriver derimod et enkelt udtryk med begrænset pynt. De to betegnelser udelukker ikke hinanden. En prinsessekjole kan have et minimalistisk udtryk med en ubrudt stofoverflade og få synlige detaljer.
Hvilke farver kan du vælge ud over hvid?
Elfenben og pudderrosa er muligheder, hvis du ønsker en lys kjole. Gul eller sort giver et andet udtryk og kan også indgå i brudepåklædningen. Se stoffet i dagslys sammen med det valgte slør. To lyse nuancer, der virker næsten ens hver for sig, kan vise tydelige farveforskelle, når de ligger ved siden af hinanden.
