DAMN small Linux

forkortes herefter til DSL


"Multo in parvo!"

DSL bygget af John (ukendt efternavn) på grundlag af en berømt 'live Linux' kaldet Knoppix, der igen bygger på Debian - en af de mest respekterede linuxdistributioner. DSL er lavet til at kunne være på en CDROM i visitkortstørrelse, d.v.s. DSL skal fylde mindre end 50 MBytes

For at kunne holde sig under de 50 Megabytes og stadigvæk kunne præsentere brugeren med en X-windowsbrugerflade, anvendes en windowsmanager ved navnet "Fluxbox". Hvis du er blevet totalt hjernevasket af Microsoft eller hvis du ikke er specielt intelligent eller flexibel, så vil du måske aldrig finde ud af, at trick'et ved Fluxbox er

Du vil opdage, at dette lille system på kun 50 MB er særdeles slagkraftigt. Der er forbavsende mange programmer, og at disse programmer kører rigtigt hurtigt.

Uden forbindelse til internettet, kan du have glæde af de følgende programmer:

DSL kan desuden

Der er flere programmer,

Du kan gå på internettet med DSL

og flg. netværkesprogrammer står til rådighed

Til selve systemet

DSL giver dig alt dette på en CD med under 50 MegaByte!

Jeg vil i dette dokument give lidt vejledning i brugen af DSL såvel som de vigtigste programmer.


HVAD KAN MAN BRUGE DSL TIL?


Teksteditorerne

SciTE

Scite ligner mest det, du måske har vænnet dig til under Windows. Grafisk brugerflade og en betjening, hvor du kan bruge de sædvanlige genvejstaster fra Windows og Mac. Personligt har jeg det fint med SciTE. Du kan have flere filer åbne samtidigt, og der er mulighed for syntaxfarvning for over 30 prorgrammeringssprog - noget der passer mig, når jeg sidder og skriver HTML og Python.

vi og emacs

Editorer og tekstbehandling kan sætte sindene i kog. Folk kan have så stor forkærlighed for et program, at det er det eneste, der dur. I UNIX-verdenen har der således været nærmest krig mellem tilhængerne af de to berømte editorer vi og emacs. Begge har det tilfælles, at

Da DSL er Linux og Linux er en UNIX-kloning, så hører disse editorer naturligt med systemet.

nVi

nVi (New vi) er en kloning af den oprindelige vi, der blev skrevet i 1970 af Bill Joy, som senere blev grundlægger af computerfirmæt Sun. vi var imidlertid hverken freeware eller open source, og derfor fremkom der flere forskellige kloninger af vi. De fire mest kendte er nvi, vim, elvis og vile.

nVi er udviklet af Keith Bostic og bruges bl.a. meget under BSD UNIX. Editoren er den mindste af de fire kloninger, men meget slagkraftigt. Der mulighed for at editere i flere vinduer, linjer kan have vilkårlig længde, man kan lave incremental søgning, der er udvidede regulære udtryk, og man kan editere binære filer. Ikke dårligt!

Zile EMACS

emacs er i modsætning til vi et meget stort program, som kan næsten ALT. Zile EMACS er en neddroslet udgave. Måske er Zile EMACS lidt nemmere at gå til end mastodontprogrammet emacs.

GNU Nano

Nano er en formindsket udgave af 'pico' som er endnu en populær UNIX-teksteditor.


Tekstbehandling

Ted

er skrevet af en hollænder Mark de Does, fordi han manglede en WYSIWIG-editor under Linux/UNIX så han kunne skrive breve etc. Grundlæggende laver man .RTF-filer (rich text format) som kan læses af ikke blot Word, Works, Word Pad, men de fleste tekstbehandlingsprogrammer under Windows. RTF-filer fylder en del, men du har jo lov at zippe dem. At også kan gimme filer i HTML-format og kan konvertere RFT til PostScript eller til PDF gør jo ikke Ted mindre interessant.


Regneark

ABS


Grafik

Xpaint

kan virke ret håbløst, når det starter

Billedfremviseren xzgv

kan bruges til at bladre gennem digitale fotos. Det gør den godt og hurtigt. I venstre vindue ses ikoner for mapper og filer. ENKELTKLIK på en mappe VIL åbne mappen. ENKELTKLIK på en billedfil, og billedet bliver vist. Dette billekan roteres, formindskes, forstørres, lysstyker ændre (med tasten < og >) o.s.v. Lav et højreklik på musen, og en menu med alle mulighederne dukker op.

Et meget hurtigt og fremragende program.

Lommeregner

Xcalc ligner en almindelig lommeregner, og er totalt ligefrem at betjene.Det simple regnestykk 2*3+4*5 giver det korrekte svar 26 - og ikke 50 som nogle billige lommeregnere kan levere. Der er plads til et tal i hukommelsen og de mest almindelige matematiske funktioner. Der regnes med 8 betydende cifre og kan stilles om mellem 360 grader - 400 nygrader eller til radianer.

Xpdf

til at se PDF-filer

Xmms

til afspille CD'er og mp3-lydfiler. Xmms kan afspille mpeg-film


24 OKT 2004